Velkommen til VerdenEn blog om alt…

Året var 2007. Nokia’s massive satsning, Nokia N95, kom på markedet. Den havde alt, hvad der kunne tænkes i en telefon. Det vildeste var dog nok, at den kom med indbygget GPS. Selvfølgelig måtte jeg eje sådan en fætter 🙂 Men ak ak, den var virkelig ringe til alt det smarte – men ringe, ja det må man sige den ku’! Den blev hurtigt udskiftet med en lidt ældre model, N81, og en Holux gpslim 240.

Det var i denne tid, at jeg opdagede geocaching. Der var et indslag om geocaching på TV2. Jeg blev naturligvis nysgerrig og noget skulle GPS’en jo bruges til (det var jo nok nærmere et impulskøb. Jeg havde / har ikke bil så havde egentlig ikke noget at bruge den til). Jeg følte det meget som et cirkus at komme i gang. Mest fordi jeg ikke havde en almindelig smart GPS fra Garmin eller Tomtom. Hvilke programmer skulle så bruges og hvordan skulle det sættes op? Jeg prøvede mig bare frem. Jeg fandt den første og bedste cache fra geocaching.com og prøvede at finde den. Det gjorde jeg aldrig! Tilbage og brokke mig på forum. Her blev jeg oplyst om forskellige datum og at den cache jeg ledte efter rent faktisk var en multi?? For at tjekke, om min GPS var sat korrekt op, blev jeg anbefalet at tage ud til et nærliggende sted, hvor GPS’en gerne skulle vise N 55° E 12°. Samtidig kunne jeg lige kigge efter en cache, som dog var disablet på det tidspunkt, men jeg kunne da lige kigge om den stadig var der. GPS’en viste rigtig – hurraaa – men cachen var borte. Der stod i beskrivelsen på geocaching.com at den var gemt i et filmhylster, så flink som jeg jo er, lagde jeg selv et dvd-filmhylstre ud men lidt papir i. Så kunne cachen godt aktiveres igen 😀 Men men men. Et filmhylster er selvfølgelig et gammeldags filmhylster:

Kilde: Geowiki

Jeg blev derfor pænt bedt om at fjerne mit dvd-cover, hvilket jeg selvfølgelig gjorde med det samme.
Dette blev faktisk mit første loggede fund. Man kan mene at jeg aldrig har fundet den, men ikke des to mindre blev den logget – dengang kaldte jeg det ”at få et point”. Man skal jo lige lære alle begreberne 😆 Jeg synes det var meget sjovt og fik kæresten med ud og finde den næste. Hun synes også det var meget sjovt og vi måtte finde en til. Det blev til 4 caches i løbet af 6 dage, hvor den sidste blev fundet d. 29/5-2007. Jeg tror ikke, at jeg helt havde forstået, hvad jeg i dag ser som hovedformålet med denne hobby, nemlig at nyde naturen og få en dejlig oplevelse. De logs jeg skrev, var også korte og omhandlede aldrig hvordan jeg havde oplevet stedet. Et eksempel er loggen fra cachen Ved Vejen som lyder

Endnu en til samlingen 🙂

Herefter skulle der gå præcis 2 år før GPS’en blev fundet frem igen. Selvom det lyder utroligt i dag, så var der faktisk ikke rigtig flere caches i lokalområdet. En hurtig søgning i GSAK viste, at der var under 3000 caches i hele Danmark på det tidspunkt (i dag er der knap 11000!!). Der var to langs stranden, og en som ikke ville frem – det var alt. Det var nok derfor jeg mistede interessen igen. Jeg blev foruden  student det år, så der var også andre ting i mit hoved end lige geocaching.

Jeg ved faktisk ikke hvad der fik mig til at starte igen, men d. 30/5-2009 fandt jeg igen en cache. Denne gang bærer loggen præ af, at jeg har forstået lidt mere af geocaching:

Nemt fundet. Har boet i Lyngby i et år uden at kende til dette sted. Tak fordi du viste os det – julle.p

Alligevel er de næste par logs af tvivlsom karakter, men herefter har jeg tænkt meget over loggen hver gang. Jeg tager normalt altid et billede eller to af stedet, hvis jeg synes det er bare lidt interessant.

Tid til en ordentlig GPS
I dag cacher jeg stort set altid sammen med min kæreste Louise. Kun enkelte caches har jeg fundet uden hendes selskab. Til daglig er vi ikke mere professionelle end at vi kalder en cache for en skat. De første 4 caches vi fandt i 2009, fandt vi med en Nokia N82 med indbygget GPS. Den fungerede fint nok til almindelig navigation, men som cache-telefon er den ikke god. Denne gang var jeg rigtig blevet bidt af denne hobby, så jeg begyndte derfor at lede efter en ny GPS. Jeg er (desværre) tilhænger af dyrt legetøj, så det blev selvfølgelig til en Oregon 400t. Det har jeg ikke fortrudt! Man hører af og til sætningen ”Det er ikke GPS’en der finder cachen”, men jeg vil nu alligevel mene, at den har en forholdsvis stor betydning 😛

Den første multi
De første 12 caches vi fandt, var traditionelle. Jeg synes det kunne være meget sjovt med en multi, så vi fandt bare en i lokalområdet (GCHQND). Det har siden vist sig at være en af de bedre. Vi skulle igennem Ravneholm Skov og finde 3 poster inden vi kom til den egentlige cache. Denne form for cache er lige mig, og jeg pønser derfor på at frigive en lignede cache inden for den næste måneds tid (forhåbentlig). Jeg har allerede en del tanker om den, men de bliver ikke afsløret endnu 😀 Dog er målet at folk vil synes, at det er en kvalitetscache, og ikke bare betragter den som ”endnu en til samlingen”. Nu må vi se om det kan lykkedes som den første cache…

Turen til Sverige
For andet år i træk havde vi bestilt en uge i sommerhus i Sverige. Denne gang tog vi den nyindkøbte GPS med. Det var ikke en tur som kun skulle handle om geocaching, men hvis der alligevel lå nogle i området skulle de da findes.
Den første vi fandt, lå ved en sø hvor båden, der hørte til sommerhuset, lå. Udsigten kan man ikke klage over:

I denne cache lå sørme en TravelBug. Det var første gang vi fandt sådan en, så vi skulle lige finde ud af hvad man egentlig skal gøre. Først tog vi kun selve TB’en og altså ikke det legetøj den sad sammen med. Det fandt jeg hurtigt ud af var en fejl, og heldigvis kom vi forbi cachen igen. Jeg måtte lige sende en sms til Danmark, så vi kunne få TB’ens mission at vide. Inden vi fik svar blev vi dog lidt utålmodige, så jeg gik på nettet fra min telefon blot at konstatere:

There is currently no goal for this item

Vi besluttede at tage den med til Danmark.
Med på turen var svigerfamilien, og de synes også det var meget sjovt. Jeg fandt derfor blot en tilfældig cache frem som lå tæt på sommerhuset, og denne kørte vi ud til. Naturen var fantastisk og som vi nærmede os cachen mere og mere, kunne vi pludselig høre noget som lød som vand – eller var det bare vinden der susede i træerne??

Det var det bestemt ikke. Det fineste lille vandfald kiggede frem. Det var virkelig her at geocaching kom til sin ret.
De næste par caches vi fandt var ved en fin strand. 3 traditionelle blev fundet, og i hver lå nogle koordinater til en mystery. Alle 3 blev fundet og logget og mysteryen blev sørme også fundet. Det var længe siden cachene var blevet vedligeholdt, men det var meget hyggeligt, at der var et par caches ved stranden.
Jeg havde gået og kigget på en cache som jeg frygtelig gerne ville finde. Sværhedsgrad på 3,5 og terræn på 4, den første i disse grader vi havde kigget på. Den lå samtidig ved en sø som vi også meget gerne ville finde, men det var sværere end som så! Først da vi kom i besiddelse af et lokalkort opdagede vi en sti. Den førte lige til cachen!!

Det var et gammelt mejeri. Vandet blev bl.a. brugt til at nedkøle mælken.

Man kan spørge sig selv, hvordan det kan være svært at finde en sø i den her størrelsesorden?! Men det tog os faktisk hele ugen, og vi havde således kun en aften ved søen, hvor vi kunne fiske. Hverken jeg selv eller Louise fangede noget, men fik en dejlig naturoplevelse. Samme dag fandt vi også en cache ved en gammel mølle.
Sidste cache på turen lå ved Godisflyget – et helt fly fyldt med slik 😀

Kan man forlange mere?!?!? Herefter fortsatte turen hjemad.

Turen i Dyrehaven
Da min kæreste og jeg bor lige i nærheden af Jægersborg Dyrehave var det jo nærliggende at tage en hygge / cache-tur hertil. Vi startede med at løse en del af en multi, og kørte herefter videre til Lyngby Taarbæk kommune-cachen. Det var den første vi fandt af den slags, så der er lang vej igen 🙂 Det meste af vejen kørte vi faktisk langs mølleåen og vi overvejede at tage nogle af de caches der ligger der, men vi blev enige om, at finde en anden dag, hvor vi tager hele mølleå-serien.

Vi fandt bl.a. en multi som indeholdte en TB. Vi lavede derfor et TB-byt med den TB vi fandt i Sverige.

Vi kom forbi Fotografens cache Nordlige vildthus, hvori der lå en coin. Det var første gang vi fandt sådan en. Efter vores mening (men vi har jo ikke noget at sammenligne med) så synes vi det var en rigtig flot coin.

Den tog vi straks med os 😀
På vores tur fik vi også logget Mulles tjørne. Det var et rigtig dejligt sted. Desværre var tjørnebuskene ikke i blomst, men pænt var der alligevel. Vi blev enige om at holde et hvil her og spise vandmelon og hjemmebagte pølsehorn og ostehorn. Mums mums..
Turen måtte jo fortsætte og vi kom bl.a. forbi Bellevue Teatret samt Kirsten Piils Kilde. Herefter satte vi kurs hjem og på vejen nappede vi også lige Mogens’ secret. Her var området rigtig flot, men det er det jo alle vegne i dyrehaven.

Som den sidste fik vi logget deergarden. Det blev til 9 caches den dag, og vi var begge rimelig udkørte, dog mætte. Vi havde nemlig masser af mad med 😛

Det var alt…
Det er rigtig svært at huske 2 år tilbage, så jeg måtte ind på forummet og læse gamle tråde. Her fik jeg et par gode grin. Jeg har ikke mere på hjertet for denne gang. Jeg håber i finder det bare lidt sjovt at læse. For mig har det i hvert fald været sjovt at skrive.