Velkommen til VerdenEn blog om alt…

Jeg har den sidste måneds tid gået med ideer til en ny cache. Den skulle være i dyrehaven og være en multi med 4 poster – en i hvert hjørne af dyrehaven. Imellemtiden fik jeg en anden idé, som nu er blevet realiseret i stedet for. Det er ligeledes en multi og ligger i Ermelunden – ikke langt fra dyrehaven.

Vi var ude og cache en dag. Vi håbede på at kunne finde mystery’en Juletræet i Ermelunden. Det gik ikke helt som planlagt men Ermelunden blev gået tynd. Nu vi alligevel var der fandt vi Toga, så dagen var ikke helt spildt 🙂 Vi har efterfølgende fået en god ide til hvordan mystery’en skal løses, men så langt er vi ikke kommet endnu…

Nå, men vi fik gået Ermelunden tyndt og det var her jeg fik en ide til vores første udlagte cache. Cachen blev oprettet som Klatretræet i Ermelund. Et FFC blev udtænkt og bestilt. Selvfølgelig skulle vores første cache også være begyndelsesstedet for vores første TB, Parachuting Max.

En tur til Tigeren blev det da også til – der skal jo være lidt bytteting i sådan en cache. Det var også her jeg fandt figuren til vores TB 🙂

Efter en halv måneds tid var det hele ved at være på plads, så afsted til Ermelunden. Træet jeg havde udset mig var egentlig ikke specielt velegnet alligevel, så jeg måtte rundt i lunden for at finde et andet. Til trods for, at der er så mange træer, synes jeg ikke der er mange gode klatretræer… Samtidig ligger der jo også Toga, Mystery-cachen samt Københavns Befæstning – Ermelund morterbatteri som man skal være mindst 161 meter fra.

ENDELIG fandt jeg et godt træ. De koordinater jeg har brugt ligger 161,2 meter fra en af disse caches – det var altså rent held at det lige kunne lade sig gøre!! Jeg havde en lille snor med så jeg kunne måle hvor højt cachen ligger. Det blev til 10 meter over jorden 🙂

Dagen efter besluttede jeg mig for at gøre lidt mere ud af cachen og gøre den til en multi. Jeg fandt et andet godt træ og gjorde dette til start-koordinaterne. Her fandt jeg på en lille opgave med 3 svarmuligheder som skal afsløre hvor cachen ligger henne. På den måde får man også set lidt mere af Ermelunden.

Jeg satte cachen til godkendelse d. 13/8, men måtte vente til d. 15/8 kl. 09:26 før den blev frigivet. Tiden gik, men ingen Found-log tikkede ind. Ved 19:30-tiden modtog jeg et par mails fra cachere der forgæves havde søgt efter cachen. Jeg skyndte mig at give lidt nye hints og kl. 21:40 kunne den første logge cachen 😀 og oven i købet med en sætning som:

En debut-cache af denne kaliber lover rigtig godt for fremtiden for os her i området

Det bliver man jo glad for at høre!

Tilbage er der kun at sige: Happy hunting!!

Med bus til Jägersro indkøbscenter i Sverige for at shoppe eller for at geocache? Vi skulle selvfølgelig geocache. Det var rimelig svært at komme med en bus som passede ind i vores kalender, men fredag opdagede jeg pludselig at der var to ledige plader til om søndagen, d. 9 august. Perfekt 😀

Vi ankom til Jägersro efter en 40 minutters tid i bus og fandt straks den nærmeste cache på GPS’en. Den lå ved en benzin-station, men til trods for at vi ledte og ledte kom den aldrig frem. Ikke den bedste start på dagen. Vi gik alligevel videre med oprejst pande til den næste… Den lå midt inde i en rundkørsel. Louise var ikke meget for at skulle derind og spille tosset, men hun havde selvfølgelig ikke noget valg 😀

Cachen kom nemt frem og vi skyndte os videre 🙂

Vi kom forbi en cache hvor gemmestedet er meget sjovt. Som geocachere fik vi selvfølgelig øje på det med det samme

Mugglere vil sikkert aldrig lægge mærke til denne cache 🙂

Den 3. cache på turen var faktisk også meget sjovt gemt. Cacheejer ville gerne have at man tænkte lidt på miljøet og på hvor meget trafikken skader. Cachen ligger nemlig på en lille gangbro over en motorvej.
Vi ledte og ledte og pludselig fik Louise øje på den, jubiii… Det er så simpelt men alligevel går der sikkert mange mennesker på denne bro hver dag uden at vide noget til det…

Vi fandt endnu en cache, som der ikke er meget at skrive om. Den var lige til og som man kunne forvente det. Loggen blev heller ikke til noget specielt…

09/08-2009 @ 12:13. Cache #61.
Nr. 4 af 9 på dagens 3 timers tur til Jägersro i Sverige

Hurtig fundet 😀

NT

Alex & Louise
– julle.p

Men uden en cache som er sjov på den ene eller den anden måde kan man ikke forvente en bedre log…

Herefter måtte vi se os slået af endnu en cache! Igen en af de dumme benzin-station-caches… Vi fandt faktisk nogle ret gode gemmesteder, men den ville bare ikke frem. Efterfølgende er den blevet logget af en anden – vi har bare været geoblinde.

Nå, det er bare med at komme videre og glemme at vi nu har haft 2 DNF på én dag! :oops:.
Vi kom nu forbi en cache som ligger inde i noget, øhm. Større end busskas, men dog heller ikke større end en hel skov 🙂

Her var fyldt med kaninhuller, og vi fik da set et par kaniner hoppe forbi. Her var til gengæld forfærdeligt meget skrald og her burde man have brugt CITO-princippet. Desværre havde vi ingen pose og uden sådan en ville vi ikke komme langt (det har vi nu lært af…). Vi lage den TB som vi tog da vi var på tur i Dyrehaven.

Turen gik videre til den næste cache. Den indeholdt både en TB og en Coin. TB’en var sat sammen med en hestesko, og vi syntes den var lige det største at slæbe rundt på. Coin’en skulle blive i Sverige, og selvom vi stadig havde udset endnu en cache var det jo ikke sikkert vi ville finde den – vi lod dem begge ligge. Udover det var cachen også små-kedelig og pynter egentlig kun på statistikken…

Sidste cache på turen rundt om storcentret. Den hedder “Barnens skatt” og ligger ved en TOYS”R”US. Man kunne måske forvente en cache med en masse bytteting, men nej. Blot endnu en halv-kedelig micro-beholder. Måske var det vores GPS der fik et flip, men koordinaterne ville slet ikke passe. Stædighed gjorde at vi alligevel fandt den – vi skulle dælme ikke have 3 DNF på én dag!

Tilbage ved storcentret og den første cache som vi ikke kunne finde.. Vi gjorde lige endnu et forsøg, og denne gang sprang den frem. Utroligt der kan være så stor forskel 🙂

Vi havde stadig en time tilbage inden bussen kørte mod København og Louise er jo et hunkønsvæsen, og sådan nogle har det med at have et specielt shoppe-gen. “Vi” besluttede derfor at gå ind i storcentret hvor Louise blev sluppet løs 🙂 Vi blev dog hurtigt skuffet. Det var godt nok et lille storcenter, og da timen var gået havde vi set det hele to gange… Godt vi havde haft andet at tage os til de to første timer 😀

På Københavns Hovedbanegård ligger der selvfølgelig også en cache som kun lå og ventede på at blive fundet. Vi fandt hurtigt hvad vi mente var det rigte sted, men den drillede os nu lidt. Vi havde masser af tid og gav derfor ikke op! Vi læste i de seneste logs, og her stod der bl.a.

Clever hidingplace!

Så blev vi jo endnu mere nysgerrige… Vi kiggede i alle hjørner og kroge og sørme om den ikke også kom frem… Vi kan kom give de forrige loggere ret i, at det er et snedigt gemmested.

Nu hvor vi kan se cache-beskrivelsen med billeder ville vi ønske vi havde set billederne lidt før. Så burde vi i hvert fald have fundet den hurtigere. Men put, frem kom den jo 😀

Det blev til 1 DNF samt 9 traditionelle caches og en dejlig dag i Sverige.

En uges charterferie på Kreta. Det var klart at GPS’en skulle med. Det indbyggede topografiske kort dækkede ikke Kreta specielt godt, så jeg gik i gang med at findet et andet – gratis selvfølgelig 😀 Det lykkedes rimelig hurtigt, da jeg kunne huske en side som var blevet nævnt på forummet. OpenStreetMap har kort over hele verden som frit kan hentes. Man kan endda navigere efter dem. Garmin havde netop lanceret en ny firmware til Oregon-serien så den kan håndtere mange kort uden man skal tænke på at kalde dem det rigtige navn osv. Og det fungerede altså bare super godt!! Cachene blev lagt over og så var vi klar 😀

Da vi ankom til Lufthavnen i Chania blev GPS’en tændt med det samme – ingen caches her! Efter en halv til en hel times kørsel ankom vi til hotellet og her lå en cache inden for en kilometer. Meen, stranden ventede jo på os, så skattejagten blev udskudt til den næste dag. Herefter gik turen op ad bjerget. Vi valgte en lille omvej (nej, det var ikke med vilje!), men det var nu ganske morsomt alligevel, dog rigtig varmt!

Vi skulle krydse denne “bro”. Man har jo altid sine bekymringer, men det skulle jo gøres. Herefter gik turen videre op…

Vi kom forbi denne trappe, og vi tænkte at den måtte føre op til en vej.

Men nej. Da vi endelig nået toppen kunne man ikke komme videre. Det førte bare op til en baghave… Ned igen og videre af en meget tvivlsom sti. Den førte så op til en restaurants baghave og pludselig gøede en hund. Selvom vi er hundemennesker, gipper det alligevel i en, men heldigvis var hunden spændt fast (og det var kun en lille tæppetisser :P). Vi luskede ud derfra og kom til en vej – skønt!! Her lå vi cachen og udsigten kan der ikke klages over.

Den næste dag lejede vi en bil op kørte op vi bjergene. GPS’en overvågede hele tiden området (dvs. den var tændt og jeg kiggede på kortet ind i mellem), men der var bare ingen caches. Vi stødte da ind i mellem på modkørende, men ellers ejede vi vejen. Pludselig holdt der en masse biler parkeret og det undrer jo en. Så var der et stort skilt med en grotte. Sådan en ville vi da gerne se! Men vent, der ligger jo også en cache!! Den havde virkelig gemt sig godt, så det var bare et lykketraf.

Cachen var faktisk lidt svær at finde. Den kunne umiddelbart være mange steder, og der var ikke noget hint. Så tog jeg mig tiden til at bladre cahce-beskrivelsen igennem og så var det ingen sag 🙂 Fedt fedt fedt…
Ikke langt fra vores hotel ligger der en tysk gravplads fra 2. verdenskrig. Vi forsøgte at finde den allerede da vi startede køreturen, men det lykkedes ikke. På vejen tilbage fik vi øje på et skilt vi ikke havde set første gang. Et par kilometer her fra ligger endnu en cache som er relateret til denne tid. Af en eller anden grund har ejeren valgt at give den nye koordinater uden at opdatere de eksisterende. De nye koordinater ligger faktisk 5 km fra de oprindelige, og nu ligger cachen faktisk tæt på gravpladsen.

Man skulle dog stadig gå nogle hundrede meter væk fra gravpladsen for at finde cachen, så ingen føler sig stødt. Det var meget mærkeligt hvorfor der pludselig står et kors midt i en oliventræ plantage.

Den fjerde og sidste cache vi fandt ligger i hjertet af Chania. Her er der masse af butikker og vi fik købt nogle surviniers. Her ligger selvfølgelig også en cache gemt. Denne er bare mere specielt – vi har i hvert fald ikke prøvet noget lignede. GPS’en førte os til en lille hyggelig gade med masse af butikker.

Vi havde læst et par logs og fået en idé om hvor den kunne være. Vi gik ind i en butik og spurgte ekspedienten om hun kendte noget til geocaching. Det gjorde hun tydeligvis ikke, så jeg prøvede med treasure hunt. Hun begyndte at grine og pegede på butikken overfor. Vi listede ind i butikken og kiggede rundt og spurgte så ekspedienten her og han grinede også 🙂 Han fandt cachen frem til os.

En hyggelig shoppetur var ved at være slut og mørket havde efterhånden lagt sig. Havnen var flot oplyst.

Det blev til 4 caches på vores dejlige tur til Kreta.

Året var 2007. Nokia’s massive satsning, Nokia N95, kom på markedet. Den havde alt, hvad der kunne tænkes i en telefon. Det vildeste var dog nok, at den kom med indbygget GPS. Selvfølgelig måtte jeg eje sådan en fætter 🙂 Men ak ak, den var virkelig ringe til alt det smarte – men ringe, ja det må man sige den ku’! Den blev hurtigt udskiftet med en lidt ældre model, N81, og en Holux gpslim 240.

Det var i denne tid, at jeg opdagede geocaching. Der var et indslag om geocaching på TV2. Jeg blev naturligvis nysgerrig og noget skulle GPS’en jo bruges til (det var jo nok nærmere et impulskøb. Jeg havde / har ikke bil så havde egentlig ikke noget at bruge den til). Jeg følte det meget som et cirkus at komme i gang. Mest fordi jeg ikke havde en almindelig smart GPS fra Garmin eller Tomtom. Hvilke programmer skulle så bruges og hvordan skulle det sættes op? Jeg prøvede mig bare frem. Jeg fandt den første og bedste cache fra geocaching.com og prøvede at finde den. Det gjorde jeg aldrig! Tilbage og brokke mig på forum. Her blev jeg oplyst om forskellige datum og at den cache jeg ledte efter rent faktisk var en multi?? For at tjekke, om min GPS var sat korrekt op, blev jeg anbefalet at tage ud til et nærliggende sted, hvor GPS’en gerne skulle vise N 55° E 12°. Samtidig kunne jeg lige kigge efter en cache, som dog var disablet på det tidspunkt, men jeg kunne da lige kigge om den stadig var der. GPS’en viste rigtig – hurraaa – men cachen var borte. Der stod i beskrivelsen på geocaching.com at den var gemt i et filmhylster, så flink som jeg jo er, lagde jeg selv et dvd-filmhylstre ud men lidt papir i. Så kunne cachen godt aktiveres igen 😀 Men men men. Et filmhylster er selvfølgelig et gammeldags filmhylster:

Kilde: Geowiki

Jeg blev derfor pænt bedt om at fjerne mit dvd-cover, hvilket jeg selvfølgelig gjorde med det samme.
Dette blev faktisk mit første loggede fund. Man kan mene at jeg aldrig har fundet den, men ikke des to mindre blev den logget – dengang kaldte jeg det ”at få et point”. Man skal jo lige lære alle begreberne 😆 Jeg synes det var meget sjovt og fik kæresten med ud og finde den næste. Hun synes også det var meget sjovt og vi måtte finde en til. Det blev til 4 caches i løbet af 6 dage, hvor den sidste blev fundet d. 29/5-2007. Jeg tror ikke, at jeg helt havde forstået, hvad jeg i dag ser som hovedformålet med denne hobby, nemlig at nyde naturen og få en dejlig oplevelse. De logs jeg skrev, var også korte og omhandlede aldrig hvordan jeg havde oplevet stedet. Et eksempel er loggen fra cachen Ved Vejen som lyder

Endnu en til samlingen 🙂

Herefter skulle der gå præcis 2 år før GPS’en blev fundet frem igen. Selvom det lyder utroligt i dag, så var der faktisk ikke rigtig flere caches i lokalområdet. En hurtig søgning i GSAK viste, at der var under 3000 caches i hele Danmark på det tidspunkt (i dag er der knap 11000!!). Der var to langs stranden, og en som ikke ville frem – det var alt. Det var nok derfor jeg mistede interessen igen. Jeg blev foruden  student det år, så der var også andre ting i mit hoved end lige geocaching.

Jeg ved faktisk ikke hvad der fik mig til at starte igen, men d. 30/5-2009 fandt jeg igen en cache. Denne gang bærer loggen præ af, at jeg har forstået lidt mere af geocaching:

Nemt fundet. Har boet i Lyngby i et år uden at kende til dette sted. Tak fordi du viste os det – julle.p

Alligevel er de næste par logs af tvivlsom karakter, men herefter har jeg tænkt meget over loggen hver gang. Jeg tager normalt altid et billede eller to af stedet, hvis jeg synes det er bare lidt interessant.

Tid til en ordentlig GPS
I dag cacher jeg stort set altid sammen med min kæreste Louise. Kun enkelte caches har jeg fundet uden hendes selskab. Til daglig er vi ikke mere professionelle end at vi kalder en cache for en skat. De første 4 caches vi fandt i 2009, fandt vi med en Nokia N82 med indbygget GPS. Den fungerede fint nok til almindelig navigation, men som cache-telefon er den ikke god. Denne gang var jeg rigtig blevet bidt af denne hobby, så jeg begyndte derfor at lede efter en ny GPS. Jeg er (desværre) tilhænger af dyrt legetøj, så det blev selvfølgelig til en Oregon 400t. Det har jeg ikke fortrudt! Man hører af og til sætningen ”Det er ikke GPS’en der finder cachen”, men jeg vil nu alligevel mene, at den har en forholdsvis stor betydning 😛

Den første multi
De første 12 caches vi fandt, var traditionelle. Jeg synes det kunne være meget sjovt med en multi, så vi fandt bare en i lokalområdet (GCHQND). Det har siden vist sig at være en af de bedre. Vi skulle igennem Ravneholm Skov og finde 3 poster inden vi kom til den egentlige cache. Denne form for cache er lige mig, og jeg pønser derfor på at frigive en lignede cache inden for den næste måneds tid (forhåbentlig). Jeg har allerede en del tanker om den, men de bliver ikke afsløret endnu 😀 Dog er målet at folk vil synes, at det er en kvalitetscache, og ikke bare betragter den som ”endnu en til samlingen”. Nu må vi se om det kan lykkedes som den første cache…

Turen til Sverige
For andet år i træk havde vi bestilt en uge i sommerhus i Sverige. Denne gang tog vi den nyindkøbte GPS med. Det var ikke en tur som kun skulle handle om geocaching, men hvis der alligevel lå nogle i området skulle de da findes.
Den første vi fandt, lå ved en sø hvor båden, der hørte til sommerhuset, lå. Udsigten kan man ikke klage over:

I denne cache lå sørme en TravelBug. Det var første gang vi fandt sådan en, så vi skulle lige finde ud af hvad man egentlig skal gøre. Først tog vi kun selve TB’en og altså ikke det legetøj den sad sammen med. Det fandt jeg hurtigt ud af var en fejl, og heldigvis kom vi forbi cachen igen. Jeg måtte lige sende en sms til Danmark, så vi kunne få TB’ens mission at vide. Inden vi fik svar blev vi dog lidt utålmodige, så jeg gik på nettet fra min telefon blot at konstatere:

There is currently no goal for this item

Vi besluttede at tage den med til Danmark.
Med på turen var svigerfamilien, og de synes også det var meget sjovt. Jeg fandt derfor blot en tilfældig cache frem som lå tæt på sommerhuset, og denne kørte vi ud til. Naturen var fantastisk og som vi nærmede os cachen mere og mere, kunne vi pludselig høre noget som lød som vand – eller var det bare vinden der susede i træerne??

Det var det bestemt ikke. Det fineste lille vandfald kiggede frem. Det var virkelig her at geocaching kom til sin ret.
De næste par caches vi fandt var ved en fin strand. 3 traditionelle blev fundet, og i hver lå nogle koordinater til en mystery. Alle 3 blev fundet og logget og mysteryen blev sørme også fundet. Det var længe siden cachene var blevet vedligeholdt, men det var meget hyggeligt, at der var et par caches ved stranden.
Jeg havde gået og kigget på en cache som jeg frygtelig gerne ville finde. Sværhedsgrad på 3,5 og terræn på 4, den første i disse grader vi havde kigget på. Den lå samtidig ved en sø som vi også meget gerne ville finde, men det var sværere end som så! Først da vi kom i besiddelse af et lokalkort opdagede vi en sti. Den førte lige til cachen!!

Det var et gammelt mejeri. Vandet blev bl.a. brugt til at nedkøle mælken.

Man kan spørge sig selv, hvordan det kan være svært at finde en sø i den her størrelsesorden?! Men det tog os faktisk hele ugen, og vi havde således kun en aften ved søen, hvor vi kunne fiske. Hverken jeg selv eller Louise fangede noget, men fik en dejlig naturoplevelse. Samme dag fandt vi også en cache ved en gammel mølle.
Sidste cache på turen lå ved Godisflyget – et helt fly fyldt med slik 😀

Kan man forlange mere?!?!? Herefter fortsatte turen hjemad.

Turen i Dyrehaven
Da min kæreste og jeg bor lige i nærheden af Jægersborg Dyrehave var det jo nærliggende at tage en hygge / cache-tur hertil. Vi startede med at løse en del af en multi, og kørte herefter videre til Lyngby Taarbæk kommune-cachen. Det var den første vi fandt af den slags, så der er lang vej igen 🙂 Det meste af vejen kørte vi faktisk langs mølleåen og vi overvejede at tage nogle af de caches der ligger der, men vi blev enige om, at finde en anden dag, hvor vi tager hele mølleå-serien.

Vi fandt bl.a. en multi som indeholdte en TB. Vi lavede derfor et TB-byt med den TB vi fandt i Sverige.

Vi kom forbi Fotografens cache Nordlige vildthus, hvori der lå en coin. Det var første gang vi fandt sådan en. Efter vores mening (men vi har jo ikke noget at sammenligne med) så synes vi det var en rigtig flot coin.

Den tog vi straks med os 😀
På vores tur fik vi også logget Mulles tjørne. Det var et rigtig dejligt sted. Desværre var tjørnebuskene ikke i blomst, men pænt var der alligevel. Vi blev enige om at holde et hvil her og spise vandmelon og hjemmebagte pølsehorn og ostehorn. Mums mums..
Turen måtte jo fortsætte og vi kom bl.a. forbi Bellevue Teatret samt Kirsten Piils Kilde. Herefter satte vi kurs hjem og på vejen nappede vi også lige Mogens’ secret. Her var området rigtig flot, men det er det jo alle vegne i dyrehaven.

Som den sidste fik vi logget deergarden. Det blev til 9 caches den dag, og vi var begge rimelig udkørte, dog mætte. Vi havde nemlig masser af mad med 😛

Det var alt…
Det er rigtig svært at huske 2 år tilbage, så jeg måtte ind på forummet og læse gamle tråde. Her fik jeg et par gode grin. Jeg har ikke mere på hjertet for denne gang. Jeg håber i finder det bare lidt sjovt at læse. For mig har det i hvert fald været sjovt at skrive.